Gnocchetti med mør gris, portobello, majs og spinat
Ingredienser
- 1 pakke gnocchetti
- 1 bundt spinat
- 1 bakke portobello-svampe
- 1 pose majs
- 1 bæger fløde
- 1 pakke minutstykker af filet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
Find to pander og alle ingredienserne frem. Skyl spinaten, og skyl svampene, eller børst dem fri for jord.
- Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchettierne gyldne ved middel varme, 4-5 min. 
- Pluk spinaten, og skær svampene i tern. 
- Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme i 1-2 min., til de har taget lidt farve. Tilsæt spinat og majs, og steg videre i et minuts tid, til spinaten begynder at falde sammen. 
- Hæld fløde på panden med grønt, og kog det op. Lad det simre i 1-2 min., til spinaten er mør, og smag til med salt og sort peber. 
- Tør panden fra gnocchetti af, varm den godt op, og steg kødet i olivenolie i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber. 
Fordel gnocchetti på tallerkener, og top med svampe-majssauce og kød, og nyd.