Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Gnocchetti og søde kartofler vendt i pesto med hjertesalat og blomme

4 personer

Ingredienser

  • 1 salathoved
  • 1 brev vinaigrette med hvid balsamico
  • Alle blommerne
  • 1 pakke gnocchetti
  • 1 løg
  • 2 stykker hærvejsost
  • 1 bæger søde kartofler i tern
  • 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Smør
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Salat
  1. Del salat i hele blade. Marinér salatblade med vinaigrette og lidt salt i en skål eller på et fad. Skær blomme i tern, og fordel ud over salaten.

Gnocchetti og søde kartofler med pesto
  1. Varm lidt olie og smør op på en pande, og steg gnocchetti sprøde og gyldne, 5-6 min.

  1. Pil og hak imens løg fint. Riv hærvejsost.

  1. Krydr gnocchetti med lidt salt, og tag dem af panden. Varm lidt olie op på panden, og steg løg og søde kartofler i 5-6 min.

  1. Blend imens pesto-ingredienserne med 1 dl olivenolie og lidt salt til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret.

  1. Tilsæt stegte gnocchetti og hærvejsost til panden med søde kartofler og løg, og vend det hele sammen.

  1. Vend pesto med gnocchetti og søde kartofler inden spisetid, og smag evt. til med lidt salt.

Servering

Anret gnocchetti og søde kartofler med pesto i dybe tallerkener, og servér med salat til.

-