Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Gnocchi i tomatsauce med rosmarin og frisk hvidløg

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mandler
  • 1 pose græskarkerner
  • Halvdelen af pastinakkerne
  • 1 bakke tomater
  • 1 frisk hvidløg med top
  • 1 bundt spinat
  • 1 pakke gnocchi
  • 1 kvist rosmarin

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene dampe godt af uden låg, inden du sætter dem på køl til dag 2.

Inden du går igang

Find to pander frem, og skyl grøntsager og rosmarin.

Ristede kerner og nødder
  1. Rist mandler og græskarkerner gyldne på en tør pande, og hak dem groft.

  1. Skær pastinakkerne i mindre tern, og halvér tomaterne. Pil det yderste lag af det friske hvidløg, skyl det godt, og snit det fint. Snit spinaten groft.

Stegte gnocchi
  1. Varm panden fra nødderne op igen, tilsæt olie, og steg gnocchierne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 4-5 min.

Tomatsauce med rosmarin
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg pastinakkerne, til de er gyldne, 3-4 min.

  1. Tilsæt tomaterne og rosmarinen, og steg videre, til tomaterne begynder at blive bløde, 2-3 min. Tilsæt 1 dl vand til panden, og kog det op. Lad saucen simre i 2-3 min., til tomaterne er kogt lidt ud.

  1. Tilsæt spinaten til saucen, og lad det hele simre, til spinaten er mør, 2-3 min. Krydr med salt og sort peber, og fisk evt. rosmarinkvisten op.

  1. Tilsæt gnocchi til saucen, og lad dem simre med 1 min. Tilsæt det friske hvidløg, vend rundt, og smag til en sidste gang med salt og sort peber.

Servering

Drys gnocchi i tomatsauce med de hakkede mandler og kerner, og servér retten direkte fra panden.

Idékassen