Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Gnocchi med broccoli, chili og saltet citron, serveret med fyldig salat

4 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 1 rødløg
  • ½ pose gulerødder
  • 2 romaine-salater
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 pakker gnocchi
  • 1-2 røde chilier
  • 1 pose saltet citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til broccolicreme og gnocchi, og skyl alt grønt.

Broccolicreme
  1. Skræl og skær broccolistokken i grove tern, og læg blomsten til side. Kom ternene i en gryde med lidt kogende vand – vandet skal akkurat dække dem. Kog dem møre i ca. 10 min. med låget på skrå. Hæld kogevandet fra, men gem det.

  1. Blend kogt broccolistok til en helt fin, ensartet puré. Tilsæt kogevand lidt ad gangen, til puréen har en cremet konsistens.

Fyldig salat
  1. Skær løg i tynde skiver. Skræl gulerødder, og skær dem i lange, tynde strimler med skrællekniven. Bryd salat groft.

  1. Vend løg, gulerødder og salat med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike i en salatskål. Smag til med salt, peber og evt. mere eddike.

Stegt broccoli
  1. Skær broccoliblomsten i små buketter – det behøver ikke være fint og sirligt. Hak hvidløg fint.

  1. Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg broccolibuketter sprødmøre og let brunede ved middel varme, ca. 4 min. Steg hvidløg med i det sidste minut, og smag til med salt og peber.

Gnocchi i broccolicreme
  1. Kog gnocchi 3-4 min. i en gryde med kogende, saltet vand. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten af vandet fra.

  1. Hak imens chili fint. Hak evt. de saltede citroner let.

  1. Kom gnocchi i gryden med broccolicreme, vend rundt, og varm forsigtigt igennem i 1 min. Spæd til med lidt kogevand, hvis cremen virker tyk eller tør – retten skal være saftig og cremet. Smag grundigt til med chili, saltet citron, peber og evt. salt.

Servering

Anret gnocchi i broccolicreme, og top med stegt broccoli. Spis den fyldige salat til.

-