Gnocchi med othello-tomat, spinat, stegte forårsløg og grønne oliven
Ingredienser
- 1 pose solsikkekerner
- Alle othello-bøftomaterne
- 1 pose grønne oliven uden sten
- ½ citron
- 1 pakke gnocchi
- 1 bundt forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 1 bundt bladspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Othello-tomaten, som du finder i din kasse denne uge, er en dejlig sommer-bøftomat. Den modner indefra og ud, og det er derfor normalt, at den kan være lidt grøn, når den modtages. Skindet har dog en tendens til at blive meget mørkerødt over tid.
Skyl al frugt og grønt.
Rist solsikkerkernerne på en tør pande ved middel varme, til de er gyldne.
Skær tomaterne i tern, og hak olivenene. Riv citronskallen.
Varm olie op på en pande, og steg gnocchierne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 5-6 min.
Skær imens forårsløgene i 2-3 cm skrå stykker. Pil hvidløgene, og riv dem.
Kom gnocchierne i en skål, og tør panden af. Varm ny olie op på panden, og steg forårsløgene ved middelhøj varme i 1-2 min. – de må gerne branke let.
Tilsæt hvidløg, og sautér i 1 min. Kom tomater, oliven, citronskal og spinat ved, og krydr med salt og peber.
Tilsæt stegte gnocchier, og rør det forsigtigt rundt, til spinatbladene falder let sammen, ca. 1 min. Dryp med olivenolie og citronsaft, og smag til med salt.
Anret stegt gnocchi med grønt på tallerkener, og drys ristede solsikkekerner henover.