Gnocchi med tomat, bacon og rosmarin samt spidskåls-råkost
Ingredienser
- 1 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- Alle tomaterne
- 1 pakke bacon i tern
- 1 spidskål
- Alle gulerødderne
- 1 pakke glutenfri gnocchi
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til gnocchi, og skyl alt grønt.
- Hak hvidløg fint. Træk nåle af rosmarin, og hak dem let. Skær tomat i tern. 
- Varm en sautérgryde op med ½ spsk. olie, og steg bacon ved middel varme, til den er gyldenbrun. Tilsæt tomater, hvidløg og rosmarin, og spæd til med lidt vand. Lad det hele simre 4-5 min. under låg. 
- Snit spidskål fint. Riv gulerødder groft. Vend spidskål og gulerødder med ½ spsk. olie og lidt eddike i en salatskål. Smag til med salt og peber. 
- Kog gnocchierne i en gryde kogende vand med salt i 3-4 min. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten af vandet fra. 
- Vend gnocchi med tomatsauce med bacon, og smag til med salt og peber. Hvis gnocchierne suger al væden fra tomaterne, så spæd til med lidt af kogevandet – retten må ikke virke tør ved servering. 
Anret gnocchi på tallerkener, og servér spidskåls-råkost til.