Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Gnocchi med tomat, bacon og rosmarin serveret med hjertesalat

4 personer

Ingredienser

  • 2 hvidløgsfed
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 pakker bacon i tern
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 pose gulerødder
  • 1 batavia-salat
  • 2 pakker gnocchi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Hvor blev mine gulerødder af?

I nogle tilfælde sendes enkelte ingredienser ikke med i 1-personers-kassen pga. forpakningsstørrelser og det samlede kalorietal for måltidet.

Opskriften er justeret derefter, og du får lidt mere af de andre ingredienser, så retten stadig er afbalanceret, og den samlede mængde mad pr. person ligger på samme niveau.

Husk - til i morgen

Til dig der har bestilt 4 eller 5 dage: Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til gnocchi, og skyl alt grønt.

Tomatsauce med bacon
  1. Hak hvidløg fint. Træk nålene af rosmarin, og hak dem let.

  1. Varm en sautérgryde op med 1 tsk. olie, og steg bacon gyldenbrun ved middel varme.

  1. Tilsæt grøntsagerne fra bægeret, hvidløg, rosmarin og 1-2 spsk. vand pr. person. Lad det hele simre under låg i 4-5 min.

Salat
  1. Snit salat groft, og vend den med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike i en salatskål. Krydr med salt og peber. Skræl gulerødder, flæk dem på langs, og skær dem i tynde skiver let på skrå (1p: ingen gulerødder). Vend gulerødder i salaten.

Gnocchi
  1. Kog gnocchi i en gryde kogende, saltet vand i 3-4 min. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten fra.

  1. Vend gnocchi sammen med tomatsauce med bacon, og smag til med salt og peber. Spæd til med lidt af kogevandet, hvis gnocchierne suger al væden fra saucen – retten må ikke virke tør ved servering.

Servering

Anret gnocchi og sauce, og spis salaten til.

-