Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Gnocchi med tomat, bacon og rosmarin serveret med mixet salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 kvist rosmarin
  • 2 tomater
  • 1 pakke bacon i tern
  • Resten af gulerødderne
  • 1 hjertesalat
  • ½ pakke glutenfri gnocchi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Balsamico
Inden du går igang

Sæt vand over til gnocchi, og skyl alt grønt.

Tomatsauce med bacon og rosmarin
  1. Pil og hak hvidløg fint. Træk nåle af rosmarin, og hak dem let. Skær tomat i tern.

  1. Varm en sautergryde op med ½ tsk. olie, og steg bacon gyldenbrun ved middel varme. Tilsæt tomater, hvidløg, rosmarin og en smule vand, og lad det hele simre under låg i 4-5 min.

Mixet salat
  1. Skræl og skær gulerødder i lange, tynde strimler med en skrællekniv – eller riv dem groft. Snit salat groft. Vend salat og gulerødder med 1 tsk. olivenolie i en salatskål, og smag til med balsamico, salt og peber.

Gnocchi
  1. Kom gnocchi i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 3-4 min. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten af vandet fra.

  1. Vend gnocchi med tomatsauce, og smag til med salt og peber. Hvis gnocchierne suger al væden fra saucen, så spæd til med lidt af kogevandet – retten må ikke virke tør ved spisetid.

Servering

Anret gnocchi i tomatsauce, og spis mixet salat til ved siden af.

-