Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Gnocchi med tomat, bacon og rosmarin serveret med salat

3 personer

Ingredienser

  • 2 hvidløgsfed
  • 1 kvist rosmarin
  • 3 tomater
  • 1 pakke bacon i tern
  • 2 romaine-salater
  • 1 pose gulerødder
  • 2 pakker gnocchi

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Balsamico
Inden du går igang

Sæt vand over til gnocchi, og skyl alt grønt.

Tomatsauce med bacon
  1. Hak hvidløg fint. Træk nåle af rosmarin, og hak dem let. Skær tomat i tern.

  1. Varm en sautérgryde op med 1 spsk. olie, og steg bacon gyldenbrun ved middel varme. Tilsæt tomater, hvidløg og rosmarin, og en smule vand. Lad det hele simre under låg i 4-5 min.

Salat
  1. Snit salat groft. Riv gulerødder groft. Vend salat og gulerødder med 1 spsk. olie i en salatskål, og smag til med balsamico, salt og peber. 

Gnocchi
  1. Kog gnocchi i en gryde kogende, saltet vand i 3-4 min. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten af vandet fra.

  1. Vend gnocchi med tomatsauce med bacon, og smag til med salt og peber. Hvis gnocchierne suger al væden fra saucen, så spæd til med lidt af kogevandet – retten må ikke virke tør ved servering.

Servering

Anret gnocchi på tallerkener, og servér salaten ved siden af.

-