Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Gnocchetti med butternut og salvie samt tomatsalat med mozzarella

4 personer

Ingredienser

  • 1 butternut-squash
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt salvie
  • 1 pakke gnocchetti
  • 1 løg
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 2 pakker mozzarella

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

Top evt. de stegte gnocchettier med lidt revet parmesan, hvis du har.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Butternut
  1. Flæk græskarret, og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af, og kassér kerner og skræl.

  1. Skær græskarret i små tern, ca. 2x2 cm. Pil hvidløgsfeddene, og snit dem i tynde skiver. Pluk salvien.

  1. Steg græskarret i rigeligt olivenolie på en stor, varm pande i 5-6 min. Tilsæt hvidløg og salvie, og steg i yderligere et par minutter, til græskarret er mørt. Tag det hele af panden.

Gnocchetti
  1. Kom mere olie på panden, og steg gnocchettierne i 2-4 min., til de er let gyldne. Kom græskarret tilbage på panden, vend rundt, og smag det hele til med salt, peber og en smørklat.

Tomatsalat med mozzarella
  1. Pil imens løget, og skær det i supertynde skiver. Læg dem i iskoldt vand, indtil de skal toppes på salaten. Afdryp.

  1. Halvér tomaterne, og bryd mozzarellaerne i grove stykker. Anret begge dele på et fad, og top med løg. Dryp med god olivenolie, og krydr med salt og peber.

Servering

Anret de stegte gnocchettier i dybe tallerkener, og servér med tomatsalat til.

Idékassen
-