Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med græskarpuré og fennikelsalat med hampefrø

1 personer

Ingredienser

  • 1 hokkaido-græskar
  • 2 fed hvidløg
  • ½-1 bundt vild timian
  • 1 brev hampefrø
  • 1 pose semi di melone-pasta
  • 1 fennikel med top
  • ½ radicchio
  • ½ grøn citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker eller sirup
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til græskar og pasta, og skyl frugt og grønt.

Græskar
  1. Flæk græskarret, skrab kernerne ud, og skær det i grove tern. Pil hvidløgsfeddene, skær dem i tynde skiver, og pluk timianen groft. Læg halvdelen af timianen til side i en skål til servering.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg hvidløg og resten af timianen i 2-3 min., uden at det tager farve. Tilsæt græskarternene til gryden, og hæld kogende vand over, så det akkurat dækker. Tilsæt 1 tsk. salt, og kog græskarternene helt møre i ca. 15 min.

Salat, vinaigrette og pasta
  1. Rist hampefrøene på en tør pande i 2-3 min.

  1. Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den 'al dente', 4-5 min. Afdryp pastaen let.

  1. Skær fenniklen i meget tynde strimler, evt. på et mandolinjern, hvis du har. Snit radicchioen. Vend fennikel og raddichio sammen i en skål til servering.

  1. Rør en vinaigrette af 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike, ristede hampefrø, lidt salt, peber og sukker eller sirup.

  1. Blend de møre græskarstykker til en puré direkte i gryden med en stavblender. Justér evt. konsistensen med mere vand, og smag til med citronsaft, salt og peber.

Servering

Kom pasta og græskarpuré i en dyb tallerken. Drys med frisk timianen, og spis salaten dryppet med vinaigretten til.

-