Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Græskarsuppe med ingefær, pasta, græskarkerner og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 løg
  • ½-1 stykke ingefær
  • ½-1 clementin
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 bundt koriander
  • 1 pose ditalini integrali-pasta
  • ½-1 grøn chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

På et friskt og nyhøstet hokkaido-græskar er skrællen spiselig. Selvom den ser lidt hård og læderagtig ud, bliver den mør og saftig ved kogning. Lad derfor gerne skrællen blive på – så kan du blot nøjes med at skrabe kernerne ud, inden du skærer græskarret i tern.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta og suppe, skrub ingefæren, og skyl græskar, koriander og chili.

Græskarsuppe
  1. Flæk græskarret, skrab kernerne ud, og skær græskarret i tern (se køkkentip). Pil løget, og hak det groft. Riv ingefæren fint. Halvér og pres clementinen.

  1. Varm en gryde op, tilsæt lidt olie, og sautér løget i 3 min. ved middel varme. Tilsæt græskarternene, og sautér dem med i 3-4 min.

  1. Dæk græskar og løg med vand, kog op, og lad suppen koge sagte under låg, til græskarret er helt mørt, 10-15 min. – afhængig af størrelsen på græskarternene.

  1. Kom 1-2 dl kogevand fra suppen over i en kop, og blend resten af suppen, fx med en stavblender direkte i gryden. Spæd til med lidt kogevand og evt. lidt ekstra vand, hvis suppen er for tyk. Smag til med ingefær, clementinsaft, salt og peber.

Topping
  1. Rist imens græskarkernerne på en tør pande, til de dufter og skallen krakelerer let.

  1. Pluk korianderbladene, og kom dem i en lille skål.

Pasta
  1. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, 4-5 min.

  1. Hak imens chilien fint. Hæld vandet fra pastaen, og vend den med lidt chili og ca. 1 spsk. olie.

Servering

Kom et par skefulde pasta i bunden af en stor skål, og hæld den rygende varme suppe over. Top med græskarkerner og koriander.

....
Idékassen