Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Græskarsuppe med kokosmælk, ingefær, røde linser og broccoli

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3-4 cm ingefær
  • 1 hokkaido-græskar
  • 1 pose røde linser
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 brev kokosmel
  • 1 citron
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 broccoli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Denne suppe er mildt krydret, så alle kan være med. Ønsker du den spicy, kan du selv tilføje chili eller andre krydderier.

Ingefær og hokkaido-græskar kan sagtens koges med skrællen på. Det skal nok blive mørt, og det hele skal jo blendes alligevel. Du er dog nødt til at pille løg og hvidløg, da løgskræller bliver bitre, og ikke koger møre.

Inden du går igang

Sæt vand over til suppen, og skyl grøntsager, citron og ingefær. Skyl også linserne.

Suppe
  1. Pil løg og hvidløg. Halvér hvidløgene, og skær løget groft. Skær ingefæren i skiver.

  1. Skær toppen og bunden af græskarret, halvér det, og skrab kernerne ud. Skær det i grove stykker.

  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg løg, hvidløg, ingefær og græskar i 3-4 min.

  1. Tilsæt linser og bali-krydderi til gryden, og steg videre i 1-2 min. Kom 7-8 dl vand og 2 tsk. salt ved, læg låg på gryden, og lad det simre i 20-25 min.

Kokostopping og broccoli
  1. Rist kokosmelet gyldent på en tør pande i 3-4 min. Kom det i en skål, og tilsæt et nip salt. Riv skallen af citronen i, og vend det sammen.

  1. Tilsæt kokosmælken til gryden med græskar og linser, og blend suppen glat, evt. med en stavblender direkte i gryden. Varm suppen igennem, og smag samtidig til med citronsaft, salt og peber.

  1. Del broccolien i buketter, og halvér dem. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg broccolibuketterne ved høj varme i 2-4 min., til de er varme, men stadig sprøde. Krydr med salt.

Servering

Øs suppen op i skåle, og top med broccoli og kokostopping.

....
Idékassen