Græske frikadeller med tzatziki, ovnbagte kartofler og lun græsk salat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- Alle de lilla gulerødder
- 1 gul peberfrugt
- 1 roséløg
- ½-1 bundt salvie
- 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
- 2 hvidløgsfed
- 1 madagurk
- 2 bægre græsk-inspireret yoghurt
- 1 pose sorte oliven
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skær kartofler i kvarte, og skær gulerødder i stykker a 2-3 cm. Skær peberfrugt i både. Pil og skær også ¾ løg i både.
Læg kartofler, gulerødder, peberfrugt og løgbåde hver for sig på en bageplade med bagepapir (4/5p: brug evt. to plader), drys med 1-3 kviste salvie, og dryp med olivenolie. Krydr det hele med salt og peber, og bag det gyldent og mørt, 25-30 min.
Pluk og hak imens salvie [1/2p: 1-2 kviste | 3/4p: 2-3] kviste groft. Kom salvie i en skål, og rør sammen med farsen.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og sprøde, 5-6 min. i alt.
Pil hvidløg. Riv agurk groft. Kom yoghurt i en skål, og rør sammen med agurk. Riv hvidløg efter smag ned i skålen, og krydr med salt.
Skær resten af løget i tynde skiver. Kom bagt peberfrugt og løg i en skål til servering, og vend sammen med oliven og løgskiver. Pluk blade af 1-2 stilke salvie ned i skålen, og smag til med en smule olivenolie og lidt eddike.
Anret bagte kartofler og gulerødder på tallerkener sammen med lun græsk salat, kyllingefrikadeller og tzatziki.