Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Græske frikadeller med tzatziki, ovnbagte kartofler og lun græsk salat

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rødløg
  • 1 bundt timian
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
  • 3 snackagurker
  • 1 stængel bladselleri
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pose sorte oliven

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller rødvinseddike)
Køkkentips

Du får masser af timian til retten i dag, så du kan dosere efter smag. Græske retter kan godt trække masser af både bagt og frisk timian, men er timian ikke din yndlingsurt, så kan retten såmænd også sagtens klare sig uden.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Bagt grønt
  1. Skær kartofler i kvarte, og skær gulerødder i stykker a 2-3 cm. Skær peberfrugt i både. Pil og skær også ¾ rødløg i både.

  1. Læg kartofler, gulerødder, peberfrugt og rødløgsbåde hver for sig på en bageplade med bagepapir (4/5p: brug evt. to plader), drys med 3-6 kviste timian, og dryp med olivenolie. Krydr det hele med salt og peber, og bag det i ovnen, til det er gyldent og mørt, 25-30 min.

Kyllingefrikadeller
  1. Træk timianbladene af stilkene [1/2p: 2-3 kviste | 3/4/5p: 3-4 kviste]. Kom timian i en skål, og rør sammen med farsen.

  1. Varm olie op på en pande. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og sprøde, 5-6 min. i alt.

Tzatziki
  1. Skær agurk og bladselleri i små tern. Pil hvidløg. Kom yoghurt i en skål, og rør sammen med skåret grønt. Riv hvidløg efter smag ned i skålen, og krydr med salt.

Lun græsk salat
  1. Skær resten af rødløget i tynde skiver. Kom bagt peberfrugt og rødløg i en skål til servering, og vend sammen med oliven og rødløgsskiver. Pluk blade af 1-2 stilke timian ned i skålen, og smag til med en smule olivenolie og lidt eddike.

Servering

Anret bagte kartofler og gulerødder sammen med lun græsk salat, kyllingefrikadeller og tzatziki.

-