Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Gratinerede gnocchetti i tomat med snackgrønt

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose gulerødder
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bæger selleritern med timian
  • ½-1 brev napoli-krydderiblanding
  • 2 flasker cherrytomatsauce
  • 1 pakke græskar-gnocchetti
  • 2 bægre mozzarella
  • 1 broccoli
  • 2 blodappelsiner
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Hvis du har tid og lyst, kan du skrælle broccolistokken, skære den i grove stykker og lade stykkerne dampe sammen med broccolibuketterne.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl frugt og grønt.

Gratinerede gnocchetti i tomat
  1. Skær halvdelen af gulerødderne i tern, og skær resten i stave. Pil hvidløgene, og pres dem.

  1. Varm olie op i en gryde, og steg gulerodstern, selleritern, napoli-krydderi og hvidløg i 3-4 min., til det er næsten mørt.

  1. Tilsæt cherrytomatsauce og 1 tsk. salt, og lad det koge i 1-2 min. Smag til med peber og evt. mere salt og napoli-krydderi.

  1. Vend gnocchetti og tomatsauce sammen, og kom det i et ovnfast fad.

  1. Dræn vandet fra mozzarellaerne, og bryd stykker over retten. Dryp med olivenolie, og bag det i ovnen i 15-20 min.

Snackgrønt
  1. Kom 2-3 cm vand i en gryde, og kog op. Del broccolien i store buketter (se køkkentip), og damp dem under låg i 3-4 min., til de er gennemvarme men stadig sprøde. Dræn vandet fra.

  1. Skær appelsinerne i både, og anret dem på et fad til snackgrønt sammen med broccolibuketter og gulerodsstave.

Servering

Anret gratinerede gnocchetti i tomat på tallerkener, og top med rucola. Spis snackgrønt til.

Idékassen
-