Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Grillet kotelet med squash og fyldig salat med pære og spinat

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose sorghum
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 1 bundt citrontimian
  • 1 rødløg
  • 1 squash
  • 1 kotelet
  • ½ pære

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne og koteletten på en almindelig stegepande.

Inden du går igang

Sæt vand over til sorghum, og skyl grøntsagerne, pæren og citrontimianen.

Sorghum og lynstegt spinat
  1. Skyl sorghumgrynene. Kom dem i en gryde med kogende vand, 2 dele vand til 1 del sorghum, og kog dem i 15-20 min. Hæld evt. overskydende vand fra, og smag til med salt.

  1. Pluk spinatbladene, og snit stilkene fint.

  1. Opvarm ¼ tsk. olivenolie på en pande, og steg spinaten i 1 min., til den falder let sammen. Krydr med salt, peber og et par dråber eddike.

Grillet kotelet med citrontimian og grønt
  1. Pluk citrontimianen. Pil rødløget, og skær det i grove både. Skær squashen i skiver. Vend rødløg og squash med ¼ tsk. olie, og krydr med salt og peber.

  1. Varm en grillpande op, og grill løg og squash gyldne og møre, 4-5 min. Tag dem af panden, og kom dem i en skål.

  1. Pensl imens koteletten med ½ tsk. olie, og drys med salt, peber og citrontimian.

  1. Varm grillpanden op igen, og grill koteletten i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Fyldig salat med pære og spinat
  1. Skær pæren i små tern.

  1. Vend kogt sorghum med lynstegt spinat, og smag til med salt, peber og et par dråber eddike. Anret på et fad, og top med pærestykker.

Servering

Nyd grillet kotelet toppet med grillet squash og løg, og spis fyldig salat med pære og spinat til.

Idékassen