Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillede schnitzler med nye kartofler og kålsalat med melon og ærteskud

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 grøn citron
  • 1 spidskål
  • 1 galia-melon
  • 1 bundt ærteskud
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Evt. mayonnaise
Køkkentips

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege citron og schnitzler på en almindelig stegepande.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl spidskålen, melonen, citronen og ærteskuddene.

Kartofler og citron
  1. Kog kartoflerne under låg i saltet vand i ca. 8 min. Afdryp.

  1. Halvér citronen.

  1. Varm en grillpande op, og steg citronen på skærefladen i ca. 1 min., til de er helt gylden (se køkkentip).

Salat med melon og kærnemælksdressing
  1. Snit kålen fint. Drys den med ½-1 tsk. sukker og ½-1 tsk. salt, og klem den med hænderne, til den mørner. Anret kålen på et fad.

  1. Halvér melonen, og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af, og skær melonkødet i mundrette stykker. Top kålen med melon og ærteskud.

  1. Rør kærnemælken med salt, et nip sukker og evt. ½ tsk. mayonnaise, og anret dressingen i en skål til servering.

Schnitzler
  1. Gnid schnitzlerne med lidt olivenolie. Varm grillpanden op igen, og grill schnitzlerne i 4-5 min. i alt, til de er akkurat gennemstegte. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér grillede schnitzler med grillet citron, salat med melon, kærnemælksdressing og nye kartofler.

-