Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet flanksteak med clementin-salat med gomashio og perlespelt

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlespelt
  • 1 spidskål uden spids
  • ½-1 rød chili
  • 1 kaffir-lime
  • 1 mini-agurk
  • 1 clementin
  • 1 brev gomashio
  • 1 pakke flanksteak

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Tykkelsen på vores flanksteaks kan variere lidt.

Regn med en samlet stegetid på i alt 7-8 min. for mediumstegt kød. Vend det et par gange undervejs, så det opnår en flot bruning, saftighed og et let rosa centrum, når du skærer det i skiver ved servering. Lad gerne kødet hvile i 4-5 min. efter stegningen, inden du skærer det ud. Du kan også vælge at grille kødet, inden salaten færdiggøres, hvis du vil undgå ventetid.

Inden du går igang

Sæt vand over til perlespelt, og skyl perlespelt, samt frugt og grønt.

Perlespelt
  1. Kom perlespelten i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10-15 min.

Grøntsager
  1. Snit spidskål i strimler, og snit chili fint. Riv lidt kaffir-limeskal (undlad at få det hvide med – det er ret bittert), og halvér kaffir-lime. Skær agurk i tynde skiver. Pil clementin, del den i både, og skær evt. bådene i lidt mindre stykker.

Sprød spidskål
  1. Vend spidskål med lidt salt og sukker i en skål, og knug den med hænderne, til den mørner let. Vend spidskål med lidt kaffir-limesaft og -skal, samt en smule frisk chili.

Clementin-salat med sprød spidskål, gomashio og perlespelt
  1. Hæld overskydende vand fra perlespelten, og vend den med lidt olivenolie, smør og kaffir-limesaft.

  1. Lad perlespelten afkøle lidt, og vend den med snittet kål. Anret det på et stort fad eller i portionsskåle.

  1. Fordel agurk ovenpå perlespelten, og drys med masser af gomashio. Top med clementinstykker.

Grillet flanksteak
  1. Pensl kødet med olivenolie, og grill det på en grillpande (eller en almindelig stegepande) i 3-4 min. på hver side (se køkkentip). Krydr med salt og peber.

  1. Lad flanksteaken hvile lidt, og skær den herefter i skiver.

Servering

Servér skiver af grillet flanksteak med clementin-salat med gomashio og perlespelt.

-