Grillet flankesteak med lynstegt asiatisk grønt
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte kartofler (i kvarte)
-
Lidt ingefær (efter smag og behag – revet)
-
1 pakke flankesteak
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
sukker eller honning
-
soja
Sådan gør du
Køkkennote: Der er plads til lidt mere fedt i retten. Drys lidt ristede sesamfrø eller peanuts på toppen, hvis du har.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Gulerødder, blomkål, babyspinat Håndfuld 3: Flankesteak Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie Smagsgivere: Lime, chili, ingefær, hvidløg, salt, peber, sukker eller honning, evt. soja |
1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og limen som beskrevet i ingredienslisten.
2. Rør saften af 1 lime med et nip sukker eller ½-1 tsk. honning og ½ spsk. vand, vend med lidt af den finthakkede chili, og smag dressingen til med salt eller soja.
3. Opvarm en stor pande, tilsæt 1-2 spsk. olivenolie, og steg gulerødderne og blomkålen i 2-3 min.
4. Kom 1 spsk. olivenolie mere på panden, tilsæt kartoflerne, og steg fortsat 3 min. Tilsæt ⅔ af spinaten, hvidløget samt lidt revet ingefær, og steg fortsat 1-2 min.
5. Varm imens en grillpande eller en anden stegepande godt op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg flankesteaken i 2 min. på den ene side ved høj varme. Krydr flankesteaken med salt og peber, vend den, og giv den 1-2 min. på den anden side. Tag kødet af panden, og lad det trække i 5 min.
6. Skær kødet i tynde skiver, og kom det i en dyb tallerken. Overhæld skiverne med limedressing, vend rundt, og krydr med lidt salt.
Servering
Anret lynstegt asiatisk grønt på tallerkener, og top med tynde skiver af marineret flankesteak. Kom lidt frisk spinat og finthakket chili henover, og server.