Grillet flanksteak og hjertesalat med tomatrelish og marinerede sorte bønner
Ingredienser
- 1 pose kogte sorte bønner
- 1 hvidløgsfed
- 2 tomater
- 1 grøn peberfrugt
- 1 rød hjertesalat
- 1 pakke flanksteak
- 1 brev tomatrelish
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
I dag foreslår jeg at du steger på grill, hvis du har grill eller grillpande. Hvis ikke du har, kan du blot stege kød, peberfrugt og salat på en almindelig pande.
Som udgangspunkt anbefaler vi at grille/stege kødet 2-3 min. på hver side. Flanksteaks kan dog variere lidt i tykkelse, så det er muligt, at kødet opnår det bedste resultat med blot 1-2 min. på hver side, hvis du har fået et 'tyndt' stykke.
Skyl alt grønt.
Kom bønnerne i en gryde med lidt kogende vand, og kog dem i 3 min. Lad dem dryppe af i en sigte.
Hak hvidløg fint. Skær tomat i tern. Vend bønner med hvidløg og tomater samt 1 tsk. olie og ½-1 spsk. eddike. Smag godt til med salt og peber.
Skær peberfrugt i kvarte. Skær salaten i både, som hænger sammen i stokken. Pensl peberfrugt med ½ tsk. olie på den runde side. Pensl salaten med 1 tsk. olie på begge sider. Pensl kødet med ½ tsk. olie.
Varm en grillpande op, og grill peberfrugt mør 4-5 min. Grill salat 2-3 min. på hver side – vend den forsigtigt om med en palet, så den ikke går fra hinanden. Grill kødet i 2-3 min. på hver side (se køkkentip). Krydr grøntsager og kød med salt og peber, mens det griller.
Læg peberfrugt og flanksteak på et skærebræt.
Lad kødet trække i 3-4 min., og skær det tynde skiver inden servering.
Skær peberfrugt i tern, og vend dem med bønner og tomater.
Anret salat på et fad, og dryp med tomatrelish.
Servér flanksteak med grillet hjertesalat og marinerede sorte bønner.