Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet grønt med feta, krydrede kartofler og kødboller med hvidløg

Grillet grønt med feta, krydrede kartofler og kødboller med hvidløg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico eller vineddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne på en almindelig pande ved høj varme, så de branker lidt. Alternativt kan du komme alle grøntsagerne i fadet med det samme, bage dem i ovnen i 25-30 min., og slutte af med at sætte ovnen på grillfunktion i 3-5 min. Jeg synes dog, at smagen bliver bedst på panden.

Har du ikke allerede en god olivenolie, er det måske på tide at investere i en. Det gør alverden for smagen i retter som denne!

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne.

Grillet grønt
1. Skær squash, aubergine, peberfrugt og gulerødder i grove stykker, og vend dem med olivenolie og salt.

2. Varm en grillpande op, og giv alle grøntsagerne grillstriber på panden ved høj varme – begynd evt. at ordne kartoflerne imens. Læg grøntsagerne i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen i 15-20 min., til de er møre.

Krydrede kartofler og kødboller
3. Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Pil hvidløgsfeddene, og halvér dem.

4. Kom kartofler og hvidløg i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 10-12 min. Dræn næsten al vandet fra (men lad ca. 1 dl blive i gryden), tilsæt lidt olivenolie og napoli-krydderi, og lad kartoflerne simre færdig ved lav varme i yderligere 3-4 min., til vandet er dampet væk. Smag til med salt.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødbollerne ved høj varme i 3-5 min. i alt, til de er gennemtilberedte. Krydr med salt og peber.

6. Smuldr fetaen over de grillede grøntsager, og stænk med lidt eddike og god olivenolie.

Servering
Anret krydrede kartofler, kødboller og grillet grønt med feta på tallerkener. Dryp evt. med god olivenolie, og kværn peber over retten.

-