Grillet kalvekød med kartofler, fennikel med salvie samt salat
Ingredienser
- Resten af kartoflerne
- 1 fennikel
- 1 bundt salvie
- 1 hjertesalat
- 1 pakke hakket kalvekød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æble- eller vineddike)
Dryp evt. 1-2 spsk. vand ved fenniklen under stegningen, så den har lettere ved at mørne – men vær forsigtig, det sprutter!
Sæt vand over til kartofler, og skyl al grønt.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, ca. 10 min.
Skær fenniklen i skiver a ca. ½ cm. Varm 1 tsk. olie op i en (sautér)gryde, og sautér fenniklen i 7-8 min., til den er mør.
Pluk salvien, og skær den i grove strimler. Vend salvien med den møre fennikel, og krydr med salt og peber.
Dræn vandet fra de kogte kartofler, bred dem ud på et lille fad, og knus dem let med en gaffel. Fordel fennikel og salvie over kartoflerne.
Snit salaten groft, og vend den med 1 tsk. olie og 1-2 tsk. eddike i en salatskål. Krydr med salt og peber.
Varm en grillpande (eller en almindelig pande) godt op. Pensl kalvekødet med 1 tsk. olie, og steg kødet 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret det grillede kalvekød med salat og kartofler med fennikel.