Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Grillede koteletter med lynsyltet grønt, stegte ris og koriander

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 1 bundt koriander
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 1 portion kogte brune basmatiris
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 pakke koteletter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl grøntsagerne og korianderen.

Yoghurt-dressing og lynsyltet agurk
  1. Skær agurken og halvdelen af peberfrugten i små tern. Pluk korianderen, og gem bladene til servering. Snit korianderstilkene fint.

  1. Vend agurke- og peberfrugttern i en skål med en håndfuld korianderstilke, og krydr med salt, peber og lidt eddike.

  1. Rør yoghurten med lidt salt, peber og resten af korianderstilkene.

Stegte ris
  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Pluk spinaten, og skær resten af peberfrugten i strimler.

  1. Opvarm en stor (slip let-)pande, tilsæt 1 tsk. olie, og steg hvidløg og peberfrugtstrimler i 1 min.

  1. Kom spinat og kogte brune ris på panden. Drys med lidt bombay-krydderi, og steg i yderligere 3-4 min. Smag til med salt og peber.

Grillede koteletter
  1. Pensl koteletterne med 1 tsk. olie, og krydr med bombay-krydderi og salt.

  1. Opvarm en grillpande eller en almindelig stegepande. Grill koteletterne i ca. 3 min. på hver side, til de er gennemstegte.

Servering

Anret grillede koteletter toppet med lynsyltet grønt på tallerkener, og spis krydrede stegte ris med grønt til. Kom striber af yoghurt-dressing og korianderblade på toppen.

....
Idékassen