Medister med oregano og tomat-ferskensalat med rucola
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- 1 bundt frisk oregano
- 1 hvidløgsfed
- 1 pakke medister
- Alle pæretomaterne
- 1 fersken
- 1 bundt rucola
- 1 rød peberfrugt
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne, ferskenen og oreganoen.
Kog kartoflerne knapt møre under låg i saltet vand i 8-10 min. Sluk for blusset, og lad dem trække i ca. 5 min. Dræn vandet fra.
Pluk oreganoen fra kvistene. Pil hvidløget, og hak det fint.
Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg medisteren ved middel varme i ca. 20 min. i alt, til den er gylden og gennemstegt. Kom oregano og hvidløg ved de sidste 2-3 min. af stegetiden, og krydr med lidt salt og peber.
Varm en lille pande op, tilsæt en smule olie, og rist græskarkernerne, til de bliver let gyldne.
Skær tomaterne i skiver, og skær ferskenen i tynde både eller tern.
Kom tomaterne på et fad, og dryp med lidt eddike. Fordel fersken og rucola henover.
Skær peberfrugten i stave til snackgrønt, og kom dem i en skål til servering.
Servér medister med nye kartofler, tomat-ferskensalat med rucola og snackgrønt.