Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet oksekød i tynde skiver med asparges, spidskål, nye kartofler og ramsløg

Grillet oksekød i tynde skiver med asparges, spidskål, nye kartofler og ramsløg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: De fine, nye kartofler er gravet op af verdens største sandkasse i Egypten. De bliver fragtet til Danmark med skib, så du kan nyde nye kartofler, mens vi venter på de danske, som først kan høstes fra omkring midten af juni.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og ramsløget som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, meget saltet vand (så salt som vesterhavet!), og kog dem møre under låg i 10-12 min. Lad dem trække færdig i vandet i ca. 5 min.

4. Opvarm en grillpande (eller en almindelig pande), dryp spidskålen med olivenolie, og steg den på skærefladerne i 12-15 min. i alt. Den skal tage godt med farve, så den bliver helt mør og nærmest branker.

5. Blend imens ramsløget med ½-1 dl olivenolie – eller hak det fint, og vend det med olien.

6. Dryp aspargesene med lidt olie, kom dem på panden med spidskålen, og steg i yderligere et par minutter. Krydr med salt, og tag det hele af panden – men lad panden stå på blusset, så den er klar til kødet.

7. Pensl kødet med olivenolie, og grill eller steg det ved super høj varme i ½-1 min. på hver side. Krydr med salt.

8. Afdryp kartoflerne, og vend dem med en skefuld olie og de fintsnittede forårsløg.

Servering
Server grillet oksekød i skiver med nye kartofler og grillede grøntsager. Dryp med ramsløgsolie.

-