Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet oksekød med ris, lynstegt broccoli og peanutbutter-dressing med tamari

Grillet oksekød med ris, lynstegt broccoli og peanutbutter-dressing med tamari

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • pose hvide jasminris (100 g)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket eller hakket groft)
  • 1 lime (½ i både)
  • 1 brev peanutbutter
  • ½-1 brev tamari
  • 2 steaks af inderlår
  • ½-1 broccoli (i små buketter)
  • 1 løg (i tynde både)
  • ½-1 bakke cherrytomater (i halve)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Giv bøffen et let drys chili efter stegning, eller kom tynde skiver rød chili på toppen ved servering, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Broccoli, løg, cherrytomater

Håndfuld 3: Steak af inderlår

Håndfuld 4: Hvide ris

Fedt: Olivenolie, peanutbutter

Smagsgivere: Salt, peber, lime, tamari, persille

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 2 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og krydr med salt.

3. Skyl og klargør grøntsager, lime og persille som angivet i ingredienslisten. Kom persillen og limebådene i små skåle til servering.

4. Rør peanutbutter med tamari og lidt limesaft, og justér evt. konsistensen med en smule koldt vand.

5. Opvarm en grillpande eller en almindelig stegepande, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kødet ved høj varme i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Læg kødet på en tallerken, og lad det hvile kort.

6. Opvarm imens en dyb pande eller en wok, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg broccoli og løg i 2-3 min. ved høj varme. Krydr med salt, peber og lidt limesaft, kom grøntsagerne i en skål, og vend dem med cherrytomaterne.

7. Skær kødet i skiver.

Servering 
Anret ris i dybe tallerkener, og fordel lynstegt broccoli med cherrytomater henover. Dryp med peanutbutter-dressing, og top med skiver af grillet oksekød og persille. Giv limebåde til.

-