Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet okseschnitzel med grøn kartoffelsalat og bløde løg

Grillet okseschnitzel med grøn kartoffelsalat og bløde løg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg (i slanke både)
  • 1 bæger gør det selv-pesto (persille, babyspinat, kerner)
  • ½-1 grøn peberfrugt (i tynde strimler)
  • ½-1 buena vista-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 portion kartofler (kogt på dag 1)
  • ½-1 agurk (i små tern)
  • 2 stængler bladselleri (i tynde skiver)
  • 1 pakke okseschnitzler

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du hellere vil have nogle af grøntsagerne i form af snackgrønt, kan du sagtens skære lidt agurk, bladselleri og peberfrugt i stave og servere det ved siden af retten, så det hele ikke er blandet sammen.

1. Tag kartofler og kød ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Steg løgbådene i lidt olivenolie på en varm pande, til de er let brunede, 6-8 min.

4. Hæld imens ½-1 dl olivenolie i bægeret med pestomix, og blend det med en stavblender. Smag pestoen til med salt.

5. Tilsæt peberfrugt til panden med løg, og steg videre i 2-4 min. Krydr med salt og buena vista-krydderi efter smag.

6. Skær de kogte kartofler i mundrette stykker, kom dem i en skål, og vend dem med agurk, bladselleri og pesto. Smag til med salt og eddike.

7. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg kødet ved super høj varme i 1-2 min. på hver side – det skal ikke stege længe, men panden skal være meget varm! Krydr med salt og peber.

Servering:
Anret okseschnitzlerne på tallerkener, top med bløde løg og peberfrugt, og server grøn kartoffelsalat til.

-