Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Skinkeschnitzler med asparges, ærteskud, ærtemos og nye kartofler

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser nye udenlandske kartofler
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 bundt ærteskud
  • 2 poser ærter
  • ½ spidskål
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege schnitzlerne på en almindelig stegepande.

Hvis du griller schnitzlerne, kan du med fordel også grille aspargesene og spidskålen, 2-3 min. i alt. Vend undervejs, så spidskålen får grillmønster på skærefladerne.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og grønt, og skyl frugt og grønt.

Nye kartofler og ærtemos
  1. Kog kartoflerne knapt møre under låg i saltet vand i ca. 10 min. Sluk for blusset, og lad dem trække færdig i kogevandet i ca. 5 min.

  1. Pil hvidløgene, og halvér citronen. Pluk ærteskuddene, og kom dem i en skål til servering.

  1. Damp ærterne og hvidløgene i saltet vand i 1-2 min. Afdryp, og lad det afkøle lidt. Tilsæt salt, citronsaft og evt. lidt olivenolie, og blend det med en stavblender direkte i gryden, til du har en ærtemos.

Dampet grønt
  1. Skær den nederste, træede ende af aspargesene, og skær spidskålen i kvarte gennem stokken.

  1. Kom spidskålen i en dyb pande med 1-1½ cm saltet vand, tilsæt 1-1½ spsk. smør, og damp den i 2-3 min. Afdryp, og læg den til side.

  1. Kom aspargesene på panden, spæd evt. til med en smule mere saltet vand, og damp dem i ½-1 min. Afdryp, og læg dem til side.

Schnitzler
  1. Bank evt. schnitzlerne med en kødhammer. Pensl dem med olivenolie, og krydr med salt og peber. Varm en grillpande op, og grill schnitzlerne ved høj varme i 1-2 min. på hver side.

Servering

Anret ærtemosen på tallerkener, og top med dampet spidskål og asparges. Servér nye kartofler og schnitzler til, og top retten med ærteskud.

-