Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegt spidskål i lun citronsauce med hvide bønner og kapers serveret med lunt baguette med avocado

2 personer

Ingredienser

  • 1 rød spidskål
  • 1 løg
  • 1 bundt rød grønkål
  • 1 avocado
  • 1 grøn citron
  • 1 brev dijonsennep
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 1 bæger honning
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • 1 baguette

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Vær opmærksom på, at du har fået en grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.

Inden du går igang

Skyl frugt og grønt. Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C.

Stegt spidskål
  1. Skær spidskål i fire kvarte gennem stokken.

  1. Varm en stor pande eller rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg spidskål på skærefladerne, til den er godt brunet, 3-4 min. på hver flade.

Klargøring af øvrigt grønt
  1. Pil og hak rødløg fint. Pluk og snit grønkål groft. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i tynde skiver. Halvér citron.

Citronsauce og baguette
  1. Varm en pande op, tilsæt lidt smør, og sautér rødløg, til det er helt mørt, 3-4 min.

  1. Pres al citronsaft ud på panden, og tilsæt dijonsennep, kapers og 1-2 tsk. honning. Tilsæt de hvide bønner og ½-1 dl vand, og kog op.

  1. Lun imens baguette på brødristeren i 4-5 min. eller i ovnen i 8-10 min., til det er gennemvarmt.

  1. Tilsæt grønkål til citronsaucen, og lad den simre med i 1-2 min., til den er mør. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret stegt spidskål, og hæld lun citronsauce med hvide bønner og grønkål over. Spis baguette med avocado til.

-