Stegt svinekød med lynsyltede gulerødder og tabbouleh
Ingredienser
- 2 poser majscouscous
- ½ pose gulerødder
- 1 glaskål
- ½ agurk
- 1 citron
- 1 brev istanbul-krydderiblanding
- 1 pakke nakkekoteletter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Sukker (fx rørsukker)
Håndfuld 1+2: Gulerødder, glaskål, agurk
Håndfuld 3: Nakkekotelet
Håndfuld 4: Couscous
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, citron, istanbul-krydderi
Sæt vand over til couscous. Skyl frugt og grønt.
Kom 1,2 dl vand i en lille gryde, og tilsæt 1 spsk. olie og ½ tsk. salt. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscoussen trække i 5 min.
Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver.
Kog ½ dl eddike og ¼ dl sukker op i en gryde. Krydr med friskkværnet peber, og kog det op i 1 minuts tid. Kom gulerødderne i en skål, og hæld lagen over gulerødderne.
Skær glaskål og agurk i små tern. Riv skal af citronen, og halvér citronen.
Skær kødet i strimler. Drys kødet med istanbul-krydderi.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 3-5 min., til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og peber.
Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.
Vend couscous med et godt drys istanbul-krydderi, citronskal, citronsaft, glaskål og agurk.
Anret tabbouleh toppet med sprøde lynsyltede gulerødder, og stegt svinekød.