Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet svinekød med vandmelonsalat, mynte og agurk

3 personer

Ingredienser

  • ½-1 vandmelon
  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • 1 bundt mynte
  • ½ citron
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 portion kogte kartofler
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bæger kærnemælk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Agurk, rødløg, vandmelon

Håndfuld 3: Svinefilet

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie

Mælkeprodukt: Kærnemælk

Smagsgivere: Salt, peber, mynte, citron, bali-krydderi, hvidløg

Inden du går igang

Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl al frugt og grønt.

Vandmelonsalat med mynte og agurk
  1. Skræl vandmelonen, og skær den i grove tern. Skær agurken i tern. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Pluk mynten groft.

  1. Vend vandmelon og agurk med lidt citronsaft, et par dråber olivenolie, salt og peber. Anret det på et fad, og top med rødløg og mynte.

Stegt svinefilet
  1. Skær kødet i 6 skiver. Vend med 1-2 spsk. olivenolie, og drys med lidt bali-krydderi, salt og peber.

  1. Opvarm en grillpande eller almindelig pande, og steg svinekødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side.

Stegte kartofler og kærnemælksdressing
  1. Skær de kogte kartofler i kvarte. Pil hvidløget, og hak det fint.

  1. Opvarm 3 spsk. olivenolie på en pande, og steg kartoflerne let gyldne i 5-6 min. Tilsæt hvidløg, og steg fortsat 1 min.

  1. Rør 6 spsk. kærnemælk med lidt olivenolie, salt og peber.

  1. Anret de stegte kartofler på et lille fad, og tegn striber af kærnemælksdressing henover.

Servering

Servér grillet svinekød med vandmelonsalat, mynte og agurk, og spis stegte hvidløgs-kartofler til.

-