Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rissalat med gulerødder, fennikel, appelsin og minibøffer

Rissalat med gulerødder, fennikel, appelsin og minibøffer

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 300 g brune jasminris
  • fennikel (i tynde skiver)
  • 3 appelsiner (i fileter – se køkkennote)
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • Alle gulerødderne (i tændstiktynde stave)
  • 1 pakke minibøffer

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du filetere appelsiner. Det gør du ved at skære skrællen af, og skære frugtkødet fri af de hvide lameller med en lille, skarp kniv. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære dem i tern eller skiver. 

HUSK
Til i morgen: Skur rødbederne, og kom dem i en gryde. Dæk dem med kogende vand, og kog rødbederne i 40-50 min. (alt efter størrelse), til de er møre. Gnub skindet af dem, og opbevar dem på køl til i morgen.


1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. 

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 7½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og appelsinerne som angivet i ingredienslisten. Vend fennikel og appelsin sammen i en skål.

4. Varm 3 tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg løg, hvidløg og gulerødder i 4-5 min. 

5. Varm en grill- eller stegepande godt op. Krydr hakkebøfferne med salt og peber, og grill dem i 2-3 min. på hver side, til kødsaften er klar.

6. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem på køl til dag 4.

7. Vend resten af de kogte ris og de stegte grøntsager sammen, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret rissalaten på tallerkener, og top med fennikel og appelsin. Server grillstegte minibøffer til.

-