Gris i cremet tandoori med gulerødder og bulgur
Ingredienser
- 1 pose bulgur
- 1 pakke strimler af svinekam
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 løg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 brev tandoori-krydderiblanding
- ½ flaske mosede tomater
- 1 dåse kokosmælk
- ½ bakke cherry-blommetomater
- 1 bundt mynte
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til bulgur, og skyl alt grønt.
Kom bulguren i en gryde, overhæld med 2 dl kogende, saltet vand, og kog den under låg i 7 min. Lad den trække under låg i et par minutter.
Varm en stor, dyb pande op, tilsæt olivenolie, og steg kødet i 6-7 min., eller til det er mørt og gyldent. Krydr det med salt, og tag det af panden.
Skrub eller skræl imens gulerødderne, og skær dem i skiver. Pil løg og hvidløg. Hak løget, og skær hvidløget i tynde skiver.
Varm panden fra kødet op igen, tilsæt evt. lidt ny olie, og sautér gulerødderne i ca. 1 min. Tilsæt løg og hvidløg, og lad det sautere med i 1-2 min. Krydr med salt og tandoori-krydderi.
Tilsæt mosede tomater, kokosmælk og kød (inkl. væden det har smidt), og lad retten simre i 4-5 min. Smag til med salt.
Halvér imens tomaterne, og pluk mynten groft.
Anret bulgur i en dyb tallerken. Top med gris i tandoori, og afslut med friske tomater og mynte. Nyd straks.