Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gris i cremet tomatsauce med peberfrugt, squash og ris

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide basmatiris
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 2 babosa-løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 2 palermo-peberfrugter
  • ½-1 bundt timian
  • ½ flaske mosede tomater
  • 1 bæger fløde
  • ½ bundt frisk oregano

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al grønt.

Ris og gris
  1. Sæt risene over i 6 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

  1. Varm olivenolie op på en pande, og steg kødet i 3-5 min. ved høj varme, til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og peber, og tag kødet af panden.

Grønt og sauce
  1. Pil løg og hvidløg, og snit begge fint. Skær squashen i skiver, og skær peberfrugten i smalle både.

  1. Kom lidt ny olie på panden fra kødet, og sautér alle grøntsagerne på den varme pande i 4-7 min., eller til de er møre og let gyldne. Krydr med salt, peber og lidt plukket timian.

  1. Kom tomatsaucen og fløden på panden, og kog det i et par minutter. Kom kødet tilbage på panden (sammen med den væske, det har smidt), og steg det hele sammen kort. Smag til igen.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener. Top med gris og grønt i cremet tomatsauce, og afslut med at plukke oregano henover.

-