Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gris i karry-flødesauce med røde linser, svampe og mukimamebønner

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose røde linser
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 brev madraskarry
  • 2 bægre fløde
  • 2 poser mukimamebønner
  • 1 pak choy
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til linser. Skyl linserne samt al grønt.

  1. Kog linserne i rigeligt kogende vand i ca. 15 min. De skal være lige akkurat møre uden at være kogt ud. Hæld vandet fra, og vend dem med 1 spsk. olie og lidt salt.

Gris i karry-flødesauce
  1. Varm imens en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og brun kødet på alle sider, ca. 3 min i alt. Læg det på en tallerken.

  1. Kom champignonerne på panden, og brun dem i 2-3 min. Drys med karry de sidste 5 sekunder, og vend godt rundt.

  1. Hæld fløden ved champignonerne på panden, og tilsæt mukimamebønner og det stegte kød. Lad det simre sammen i 3 min. Smag til med salt og peber.

Stegt pak choy
  1. Snit imens det hvide af pak choyen fint og det grønne lidt grovere. Pil hvidløget, og hak det fint. Pluk korianderen let, og læg det til side til servering.

  1. Varm en anden pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg pak choy i ca. 5 min., til den er mør – men stadig sprød. Vend med hvidløg, og smag til med salt.

Servering

Anret linserne på tre tallerkener, og top med pak choy og gris i karry-flødesauce. Drys med friske koriander efter smag.

-