Gris med gnocchetti, cremede svampe og spinat
Ingredienser
- 1 pakke gnocchetti
- 1 bundt spinat
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 1 pose majs
- 1 bæger fløde
- 1 pakke minutstykker af filet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Find to pander og alle ingredienserne frem. Skyl spinaten og svampene.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gnocchettierne gyldne ved middel varme, 4-5 min.
Snit spinaten groft.
Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme i 1-2 min., til de har taget lidt farve. Tilsæt spinat og majs, og steg videre i et minuts tid, til spinaten begynder at falde sammen.
Hæld fløden og ½-1 dl vand på panden med grønt, og kog det op. Lad det simre i 3-4 min., til spinaten er mør, og smag til med salt og sort peber.
Tør panden fra gnocchetti af, varm den godt op, og steg kødet i olie i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Fordel gnocchetti på tallerkener, top med cremede svampe og grønt samt kød, og nyd.