Sæt vand over til mungbønner, æg og grønne bønner, og skyl mungbønner samt frugt og grønt.
Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min. Hæld vandet fra.
Kog æg, til hviden er fast, men blommen stadig flydende, 7-8 min. Hæld vandet fra, og køl æggene af. Pil og halvér dem.
Skær bønner i stykker a 4-5 cm, og skær peberfrugt i strimler. Skær løg i tynde både. Snit evt. spinat groft, og skær chili i tynde ringe. Skær lime i både, og gem til servering.
Damp bønner helt møre under låg i kogende, saltet vand i 7-8 min. (brug fx gryden fra æg). Hæld vandet fra, og vend spinaten sammen med bønnerne.
Varm imens en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.], og steg peberfrugt og løg sammen med chili ved middel varme, til det er mørt, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.
Top mungbønner med dampede bønner, stegt grønt og æg, og drys med sesam og chili efter smag. Dryp med teriyaki og limesaft.