Grøn bønnesalat med mungbønner, spinat, æg og teriyakisauce
Ingredienser
- 1 pose grønne mungbønner
- 1 bakke æg
- 1 bundt flade bønner
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 babosa-løg
- 1 pose babyspinat
- ½-1 rød chili
- 1 lime
- 1 brev ristet sesam
- ½ pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til mungbønner, æg og grønne bønner, og skyl mungbønner samt frugt og grønt.
Kom mungbønner i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min. Hæld vandet fra.
Kog æg, til hviden er fast, men blommen stadig flydende, 7-8 min. Hæld vandet fra, og køl æggene af. Pil og halvér dem.
Skær bønner i stykker à 4-5 cm, og skær peberfrugt i strimler. Pil og skær løg i tynde både. Snit evt. spinat groft, og skær chili i tynde ringe. Skær lime i både.
Damp bønner helt møre under låg i kogende, saltet vand i 7-8 min. (brug fx gryden fra æg). Hæld vandet fra.
Varm imens en pande op med ½ tsk. olie, og steg peberfrugt og løg sammen med chili efter smag ved middel varme, til det er mørt, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.
Anret mungbønner i en skål, og vend med spinat. Top med æg, dampede bønner og stegt grønt, og drys med sesam og chili efter smag. Dryp med teriyaki og limesaft.