Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne flammkuchen med porre og glaskålssalat med æble

3 personer

Ingredienser

  • 2 bundter purløg
  • 1 stykke parmesan
  • 2 løg
  • 2 porrer
  • 3 pizzadeje
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 rød glaskål
  • ½ batavia-salat
  • 2 æbler

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. flydende honning
Køkkentips

Hvis du hellere vil have en lun salat, kan du skære glaskålen i grove både, og dampe dem i 1-2 cm kogende, saltet vand med en klat smør i 3-4 min. Vend efterfølgende æbleternene med glaskålen i gryden i 15-20 sek. Servér den grønne salat på siden.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl grøntsagerne, æblerne og purløget.

Topping
  1. Hak purløget, og riv parmesanen. Kom begge dele i skåle til servering.

Grønne flammkuchen
  1. Pil løgene, og snit dem fint, fx på et mandolinjern. Snit også porrerne fint, og skyl evt. igen.

  1. Rul pizzadejene tyndt ud på et meldrysset bord. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og smør dem med creme fraiche. Krydr med salt og peber, og top med løg og porre. Dryp med olivenolie.

  1. Bag grønne flammkuchen i ovnen 1-2 ad gangen i 8-12 min., til de er gyldne og varme. Begynd evt. at spise den første, mens de næste bager færdig.

Glaskålssalat med æble
  1. Snit glaskålen i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Pluk salaten groft, og skær æblerne i små tern.

  1. Anret salaten på et fad, og top med glaskål og æble. Dryp med olivenolie, eddike og evt. en smule flydende honning, og krydr med salt og peber.

Servering

Servér grønne flammkuchen toppet med purløg og parmesan, og nyd glaskålssalat med æble til.

-