Måltidssalat med grønne linser, stegte ferskner og burrata serveret med baguette
Ingredienser
- 1 bundt grønne bønner
- 1 pose grønne linser
- 1 baguette
- 1 gul fersken
- 1 pose valnødder
- 1 bundt basilikum
- 1 bakke cherrytomater på gren
- 1 bæger burrata
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Balsamico eller æbleeddike
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til linser og grønne bønner. Skyl frugt og grønt.
Skær top og bund af bønner. Kom dem i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem i 5-6 min. Tag bønnerne op, og kom dem direkte over i koldt vand. Snit dem efterfølgende i mundrette stykker på 3-4 cm.
Kom linser i gryden fra bønnerne, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
Dup brødet med lidt vand, og bag det 8-10 min. i en forvarmet ovn.
Skær fersken i både. Varm en pande op, tilsæt en smule olie, og steg dem 3-4 min. på hver side, så de branker. Kom dem på en lille tallerken, og dryp dem med lidt olivenolie.
Hak valnødder groft, og rist dem i 3-4 min. på panden med lidt olie.
Snit basilikum fint, og del tomater i halve eller kvarte alt efter størrelse. Afdryp burrataen.
Kom linserne i en skål, og vend dem med ferskner, bønner og tomat. Smag til med lidt olivenolie, salt, peber og et par dråber balsamico eller æbleeddike.
Servér måltidssalaten toppet med basilikum, valnødder og burrata. Spis baguette til.