Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grøn pasta carbonara med spinat og broccoli

4 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne
  • 1 broccoli
  • 1 pose bladspinat
  • 1 pose maccheroni
  • 1 bakke æg
  • 2 bægre fløde
  • 2 stykker hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Det vigtige i en carbonara er at få pastaen gjort cremet, uden at æggeblandingen klumper. Det gøres nemmest ved at tilsætte blandingen til den kogte pasta uden at tilføre yderligere varme – eftervarmen fra pastaen tilbereder æggene. Hvis æggene ikke tykner og bliver cremede, er pastaen måske blevet lidt for kold. I det tilfælde kan du varme retten kort og forsigtigt, til pastaen cremer.

Husk - til i morgen

Kom kikærterne i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta og broccoli, og skyl alt grønt.

Dampet broccoli og gulerodssalat
  1. Skræl og skær gulerødder i tynde flager med en tyndskræller. Del broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.

  1. Damp broccoli under låg i letsaltet vand, til den er sprødmør, 4-5 min. Hæld vandet fra, og lad broccoli dampe af i 1-2 min.

  1. Vend gulerødder med olivenolie [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.] og eddike [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 3-4 tsk.], og smag til med lidt salt.

Stegt spinat
  1. Snit evt. spinat groft. Varm olie op på en pande, og steg spinaten akkurat mør, 2-3 min. Smag til med lidt salt.

Pasta carbonara
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.

  1. Rør æg godt sammen i en skål eller kande, og tilsæt fløde. Riv ost ned i skålen, rør sammen igen, og krydr med sort peber.

  1. Hæld vandet fra pasta. Kom pasta tilbage i gryden, og tilsæt carbonara-sauce. Vend pasta og sauce rundt i den varme gryde, til saucen tykner let, 1-2 min. (se køkkentip). Smag til med sort peber og evt. lidt salt.

Servering

Anret pasta og carbonara-sauce i dybe tallerkener, og top med stegt spinat. Servér dampet broccoli og gulerodssalat til.

-