Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pak choy a la creme med pocheret æg

Pak choy a la creme med pocheret æg

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose pak choy bonsai (fintsnittet)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½-1 rødløg (finthakket)
  • 1 æg
  • 1 skive rugbrød

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Skal du have din frokost med på farten, så kom pak choy a la creme i en beholder for sig, og kog ægget smilende. Top først brødet, når du skal spise.

Har du ikke tid til eller mod på at pochere ægget, så kog det smilende i stedet, ca. 6 minutter.

1. Sæt ½ liter vand over i en gryde, og tilsæt 2 spsk. eddike.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten. 

3. Kom pak choyen i en skål, drys med ¼ tsk. salt, og kram den godt. Vend pak choyen med yoghurt og rødløg.

4. Slå ægget ud i en kop, og krydr det med salt og peber, men rør ikke i det.

5. Sluk for blusset under gryden, og rør rundt i det næsten kogende vand med en grydeske eller et piskeris, så der opstår en hvirvel.

6. Hæld ægget ned i hvirvlen, og lad det pochere i 3 minutter (hvirvlen vil gøre, at hviden samler sig om blommen). Tag ægget op med en hulske, og lad det afdryppe på et stykke køkkenrulle.

Servering
Anret pak choy a la creme på rugbrødet, og top med det pocherede æg.


Mellemmåltider

I dag får du skyr, en banan, mandler og snackgrønt til mellemmåltid. 

Mos eventuelt bananen, rør den med skyren, og top med mandler.

½ bæger skyr
1 banan
1 pose mandler
1 pose gulerødder (i stave)
1 palermo-peberfrugt (i stave)

-