Lilla broccoliskud med hvide bønner i tahin serveret med grapesalat
Ingredienser
- 1 bundt lilla broccoliskud
- 1 pose mandler
- ½ rød batavia-salat
- 2 grapefrugter
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 citron
- Alle skalotteløgene
- 2 hvidløgsfed
- 2 poser tahin
- 1 portion kogte hvide bønner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
I dag skal du filetere en grapefrugt. Det gør du ved at skære skræl og den yderste hvide hinde af, og derefter skære frugtkødet fri af de hvide lameller med en lille, skarp kniv. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære den i tern.
Sæt vand over til broccoliskud, og skyl frugt og grønt.
Kom broccoliskud i en gryde med en smule kogende, letsaltet vand, og damp dem møre under låg i 2-3 min. Skær dem i stykker a 5-6 cm.
Hak mandler groft, og rist dem gyldne i en tør pande.
Snit salat groft. Skær grape i fileter eller tern (se køkkentip). Vend salat og grape sammen med lidt olivenolie på et fad, og krydr med lidt salt. Drys med ristede mandler.
Pluk og hak persille groft. Riv lidt citronskal fint i en skål, og vend sammen med persille.
Hak skalotteløg fint. Riv eller pres hvidløg. Rør tahin flydende med vand [1/2/3p: 2-3 spsk. | 4/5p: 4-5 spsk.]. Tilsæt skalotteløg, og smag til med lidt fintrevet citronskal, hvidløg og salt.
Vend broccoliskud og hvide bønner med tahindressing. Smag til med salt og sort peber, og anret det på et fad.
Drys broccoliskud og hvide bønner med persille, og spis med grapesalaten til.