Grønne deller med bagte kartofler og blomkål med æble-vinaigrette
Ingredienser
- Alle alouette-kartoflerne
- 1 pose solsikkekerner
- 1 æble
- 1 bundt kinesisk purløg
- 1 blomkål
- 1 rulle vegansk dellefars
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Evt. sennep
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Læg de hele kartofler i et ovnfast fad, og bag dem møre i 40-45 min.
Rist solsikkekerner pi ovnen i 6-8 min. Læg dem til afkøling på et skærebræt, og hak dem fint.
Skær æble i små tern, og snit purløg fint.
Kom solsikkekerner, æbletern og purløg i en skål, og rør det med eddike [1/2p: 3 spsk. | 3/4p: ½ dl] og olivenolie [1/2p: ½ dl | 3/4 p: 1 dl]. Smag til med salt, peber og evt. en klat sennep, hvis du har.
Del blomkål i buketter. Vend dem med olie og salt i et ovnfast fad, og bag dem møre og gyldne i 15-20 min.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form deller af farsen, og steg dem gyldne og gennemvarme i 3-4 min. på hver side.
Skær et snit i de bagte kartofler, og åben dem ved at trykke i enderne. Drys med salt, og dryp med lidt af æble-vinaigretten. Spis grønne deller og bagt blomkål til. Dryp også blomkål med vinaigretten.