Find en brødrister frem, og skyl alt grønt.
Snit kålen fint, og riv gulerødderne groft. Skær løget i tynde skiver. Pluk mynten, og snit halvdelen fint.
Vend kål, gulerødder og halvdelen af løget sammen med 1-2 tsk. eddike, ½-1 tsk. sukker og lidt salt.
Rør yoghurten med den fintsnittede mynte samt ½ tsk. olivenolie og en smule salt.
Blend de udblødte kikærter med mukimamebønnerne, resten af løget og resten af mynten samt 1-2 spsk. olivenolie (eller vand), til du har en sammenhængende fars. Krydr med salt og peber.
Varm olie op på en pande. Form farsen til små falafler, og steg dem i 7-8 min. i alt, til de er gyldne og sprøde på alle sider.
Varm imens pitabrødet på brødristeren, til det er gennemvarmt, 3-4 min.
Flæk pitabrødet, og fyld det med kålslawen og de grønne falafler. Dryp med mynte-yoghurten, og nyd.