Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

OBS! Grundet Tour de France er det ikke muligt at få levering fredag den 1/7, for postnumrene 0-2500. 

Fra FlexitarKassen: Grønne fiskedeller med æble og spidskål, citron, dild og hvidløgsyoghurt

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • ½ spidskål
  • 1 æble
  • 1 bundt dild
  • ½ citron
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Honning eller sukker
Køkkentips

Vi søger hele tiden at effektivisere pakning og reducere plast og emballageforbrug. Med den nye 'rulle', som farsen til denne opskrift kommer i, kan vi reducere emballageforbruget med mere end 80 % i forhold til den ’gamle’ plastbakke, som farsen før kom i. Vi reducerer også vores CO2-udledning ved transport, da rullerne fylder mindre og derfor kan transporteres mere effektivt.

For nogen vil det nok være nyt at arbejde med 'ruller' i madlavningen, og måske vil det kræve lidt tilvænning. Men smagen er stadig den samme, og vi håber, du tager godt imod forandringen.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl al frugt og grønt.

Kartofler og spidskålssalat
  1. Kog kartoflerne under låg i letsaltet vand i 10-12 min. Afdryp inden servering.

  1. Skær imens kålen i tynde strimler, og skær æblet i tern eller slanke både. Kom kål og æble i en stor skål.

  1. Pluk dilden, og hak den groft. Rør saften af ½ citron med ½ tsk. honning eller sukker og 1 spsk. olivenolie. Vend dild og dressing med kålsalaten.

Fiskedeller og hvidløgsyoghurt
  1. Varm lidt olie op på en pande, og form fiskefarsen til små deller. Steg fiskedellerne gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side.

  1. Pil hvidløget, og pres det. Rør hvidløget med yoghurten, og smag til med salt og peber.

Servering

Servér fiskedeller med kartofler og spidskålssalat, og dryp med hvidløgsyoghurt.

Idékassen
-