Fiskefrikadeller med peberfrugtsalat, flækærtecreme og karry-gulerødder
Ingredienser
- 1 pose grønne flækærter
- 1 citron
- 2 mini-agurker
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 pose gulerødder
- ½-1 brev bombay-krydderiblanding
- 1 rulle grøn fiskefars
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærter samt frugt og grønt.
Kom flækærter i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem helt møre i 30-35 min. Hæld vandet fra, men gem det.
Riv citronskal fint, og gem det til flækærtecreme. Halvér citron. Flæk agurk på langs, og skær den i skiver. Skær peberfrugt i kvarte, og skær hvert stykke i tynde skiver.
Vend agurk, peberfrugt og citronsaft sammen i en skål, og smag til med salt og peber.
Flæk gulerødder på langs (skær evt. store gulerødder over endnu engang på langs – alle gulerødder skal have nogenlunde samme tykkelse), og del dem efterfølgende på midten.
Varm en pande op med ½ spsk. olie, og steg gulerødder ved middel varme i ca. 10 min.
Vend dem under stegningen, så de mørner stille og roligt, mens de bruner let. Drys til sidst med lidt bombay-krydderi og salt, og vend godt rundt på panden. Læg gulerødder på et fad, og tør panden af.
Varm ½ spsk. olie op på en pande. Form frikadeller af farsen, og steg dem i ca. 4 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Blend imens de kogte flækærter til en blød creme. Spæd evt. til med lidt af kogevandet, til cremen får en god konsistens – ærtecremen skal udgøre det 'saucede' element i retten. Smag grundigt til med salt, peber og lidt citronskal.
Servér fiskefrikadeller med karry-gulerødder, flækærtecreme og peberfrugtsalat.