Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fiskedeller, kartofler, rabarberkompot og squash med flødedressing

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 2 rabarberstængler
  • 1 agurk
  • ½ pose farvede gulerødder med top
  • 1 citron
  • 2 bægre fløde
  • 2 bundter babyspinat
  • 1 squash
  • 1 purløgsblomst
  • 1 pakke grøn fiskefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og find to gryder, en pande samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne, citronen, rabarberstænglerne og purløgsblomsten.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne under låg i saltet vand i 12-14 min. Sluk for varmen, og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min. Afdryp.

Rabarberkompot og snackgrønt
  1. Skær rabarberne i stykker a 2 cm. Kog dem forsigtigt op med 4 spsk. sukker og 1-2 spsk. vand i en kasserolle, og lad dem simre i lagen i 3-4 min., til de koger let ud. Kom kompotten i en lille skål til servering.

  1. Skær agurken i tykke skiver. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Læg begge dele på et lille fad til snackgrønt.

Stegt spinat og squash med flødedressing
  1. Halvér citronen. Kom fløden i en lille skål, og tilsæt 2-3 spsk. citronsaft. Rør godt rundt, og lad den stå og tykne i ca. 5 min. Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft.

  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg spinaten i 1-2 min., til den lige akkurat falder sammen. Læg den på et fad. Tør panden af, og genbrug den til squash.

  1. Skær squashen i skiver a 1½ cm. Varm panden op igen, tilsæt lidt ny olie, og steg squashen i 2-3 min. på hver side, til den er gyldenbrun. Krydr med salt og peber, og læg den ovenpå spinaten. Tør panden af, og genbrug den til fiskedeller.

  1. Dryp flødedressingen over spinat og squash, og pluk purløgsblomsten over.

Grønne fiskedeller
  1. Form fiskefarsen til deller med en våd ske og hånden. Varm panden op igen, tilsæt lidt ny olie, og steg fiskedellerne ved middel varme i 3-4 min. på hver side, til de er lysebrune udenpå og gennemstegte indeni.

Servering

Servér grønne fiskedeller med nye kartofler, rabarberkompot, stegt spinat og squash med flødedressing samt snackgrønt. Dryp gerne fiskedellerne med resten af citronsaften.

Idékassen