Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grønne fiskedeller med lynstegt fennikel, timian og kapersyoghurt

Grønne fiskedeller med lynstegt fennikel, timian og kapersyoghurt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose quinoa
  • 1 pakke grønne fiskefrikadeller
  • 1 fennikel (i tynde skiver)
  • Halvdelen af gulerødderne (i tynde skiver)
  • ½-1 bundt timian (plukket)
  • ½-1 citron (skallen revet, resten i både)
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½ glas kapers i havsalt (evt. skyllet – se køkkennote)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Vores lækre kapers er saltede. De er super skønne, men bør skylles i koldt vand før brug, medmindre du bruger dem i stedet for salt. Smag på dem, og skyl dem evt. to gange, hvis de er for salte til din smag.

1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel. Skyl imens quinoaen grundigt i en sigte.

2. Tænd ovnen på 200 grader.

3. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. 

4. Læg fiskedellerne på en bageplade med bagepapir. Varm dem i ovnen i ca. 10 min.

5. Skyl og klargør imens grøntsagerne, citronen og timianen som beskrevet i ingredienslisten.

6. Varm 1 tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg fennikel, gulerødder og timian ved høj varme i 2-3 min., mens du ryster godt i panden. Grøntsagerne skal være møre, men stadig have bid. Smag til med revet citronskal, salt og peber.

7. Tag halvdelen af quinoaen fra, og opbevar den på køl til i morgen.

8. Rør yoghurten med kapers efter smag, og smag til med peber.

Servering
Anret quinoaen i en dyb tallerken. Top med lynstegt fennikel, gulerødder og grønne fiskedeller, og dryp kapersyoghurt og citronsaft over.

-